Hvilke dæknings- og hastighedskrav bør en dansk virksomhed stille?

Afklar virksomhedens behov før krav

Tæl samtidige brugere pr. lokation – ikke det samlede antal medarbejdere. Digitaliseringsstyrelsens behovsguide på Tjekditnet skelner mellem én bruger ad gangen, to brugere online samtidig og flere brugere online samtidig og lader dig krydse af, hvilke opgaver forbindelsen skal klare: mail og surf, streaming af musik, spil, sociale medier, streaming af HD-film og download af tunge filer. Lav listen pr. adresse – hovedkontor, afdeling, hjemmearbejdsplads, sommerhus, lager – og notér, hvor mange der er online samtidig i spidsbelastningen, og hvilke opgaver der faktisk bruges.

Guidens intervaller kan bruges direkte som udgangspunkt for et behovsinterval pr. lokation: 2-5 Mbit/s download og 0,2-0,5 Mbit/s upload til én bruger ad gangen med basale tjenester som mail, søgning og sociale medier; 5-10 Mbit/s (upload 0,5-1); 10-20 Mbit/s (upload 1-2) til to samtidige brugere med mail, streaming, søgning og sociale medier; 20-30 Mbit/s (upload 2-3) til to samtidige brugere, der også spiller; 30-50 Mbit/s (upload 3-5) til flere samtidige brugere med mail, sociale medier, streaming, spil og søgning; og 50-100 Mbit/s (upload 5-10), hvor forbindelsen skal kunne det hele med spil, HD-streaming og tunge filoverførsler.

Intervallerne hænger sammen med konkrete overførsler, så behovet kan efterprøves: En HD-film på 5 GB tager ifølge guiden ca. 3 t 20 min. ved 2-5 Mbit/s, ca. 2 t ved 5-10 Mbit/s og ca. 1 t på trinnene fra 10-20 Mbit/s til 30-50 Mbit/s. Brug tiderne som pejlemærke for, hvor længe medarbejderne venter på store filer. Dimensionér hjemmearbejdspladsen efter, hvor mange der er online samtidig på adressen – også husstandens øvrige brugere – og efter om medarbejderen sender filer op, da det belaster upload, der ligger lavt i alle guidens trin.

Behovsinterval for bredbåndshastighed pr. lokation

Dækningskrav: geografi, bygninger og mobilitet

Danmark har generelt god mobildækning, især hvis telefonen har god antennekvalitet, men lokalt kan dækningen opleves mindre tilfredsstillende i områder over hele landet (Digitaliseringsstyrelsen). Styrelsen oplyser også, at de fleste frekvenstilladelser stiller krav til teleselskabernes dækning – fx hvor stort et areal af Danmark eller hvor stor en del af befolkningen selskabet skal dække. Et landsdækkende krav garanterer ikke en bestemt adresse. Stil derfor krav til navngivne adresser og geografisk afgrænsede områder frem for til "god dækning i Danmark".

Indendørsdækning er et selvstændigt krav. Digitaliseringsstyrelsen peger på, at energieffektive materialer i vægge og vinduer svækker den indendørs mobildækning, og at indendørsdækningen derfor skal medtænkes ved nybyggeri og energirenovering. Ved nybyggeri er det økonomisk bedst at tænke tiltagene ind fra start, men metoderne kan også bruges i eksisterende bygninger. Styrelsens vejledning beskriver fire metoder: small cells, signalforstærkere, distribuerede antennesystemer og wi-fi. Aftalen bør derfor fastlægge, om indendørsdækningen på en given adresse skal løses af udbyderen, af bygningstekniske tiltag eller af Wi-Fi, og hvem der betaler.

Dårlig dækning kan ifølge Digitaliseringsstyrelsen skyldes, at det er dyrt for mobilselskaberne at stille master op, og at det i nogle områder er svært at få de nødvendige tilladelser fra kommunen, fx af hensyn til naturfredning eller kystbeskyttelse. Et krav om dækning på en bestemt adresse i landdistrikterne kan derfor afhænge af en mast, som selskabet ikke selv kan beslutte at opstille inden for aftaleperioden. Opdel kravet: udendørs dækning, hvor mobile medarbejdere færdes og arbejder; indendørs dækning på de enkeltadresser, hvor der arbejdes fast; og en aftalt fremgangsmåde, hvis indendørsdækningen ikke kan leveres fra masten.

Dækning og hastighed i Danmark – nøgletal

Metoder til løsning af indendørs mobildækning

Hastighedskrav: download, upload og samtidig brug

Sæt minimumskravet pr. lokation efter antallet af samtidige brugere og opgavernes art. Brug behovsintervallerne fra afsnittet "Afklar virksomhedens behov før krav" som udgangspunkt; de kommer fra Tjekditnets behovsguide og bør ikke gentages i aftalen som en selvstændig liste. Vælg i stedet det interval, der svarer til den enkelte lokations samtidige brug og opgaver.

Upload ligger på alle trin i behovsguiden væsentligt under download (Tjekditnet). Aftalen skal derfor have et selvstændigt uploadkrav med sit eget tal. Hvis medarbejderne sender store filer op, backer op til eksterne tjenester eller arbejder med videokald, er det uploadtallet – ikke downloadtallet – der afgør, om forbindelsen kan bruges til opgaven.

Hastigheden svinger over døgnet, og det bør indgå i kravformuleringen. Bredbånd.dk opgør et myldretidsindeks for kl. 19-23 som procent af forbindelsens egen bedste time: fiber 81, 5G 58 og coax (kabel-tv) 52. Ifølge samme opgørelse holder fiber farten stabilt hele døgnet, mens 5G og coax deler kapacitet med nabolaget og svinger mere; 5G ligger typisk lidt lavere om aftenen. Formulér derfor kravet som en minimumshastighed, der skal kunne måles i spidsbelastningsperioden, og vælg teknologi derefter – et tal målt en tilfældig formiddag dokumenterer ikke, at forbindelsen holder om aftenen.

Mobil tale og mobilt bredbånd

Dækningskravet i forbindelse med 1800 MHz-auktionen, som regeringen og teleforligskredsen blev enige om i juni 2016, er et konkret pejlemærke for, hvad "mobilt bredbånd" som minimum bør betyde: mobilt bredbånd med en oplevet downloadhastighed på mindst 30 Mbit/sekund, en oplevet uploadhastighed på mindst 3 Mbit/sekund samt mobil taledækning. Kravet skulle være opfyldt senest i december 2019 og omfattede i alt 2.185 husstande, virksomheder og sommerhuse i 245 dækningsområder af 1x1 km fordelt over hele landet.

Områderne blev udvalgt efter objektive kriterier: Der ligger som minimum fem husstande, virksomheder og/eller sommerhuse i hvert område, og ingen i området havde i dag adgang til en downloadhastighed på mindst 30 Mbit/sekund. Samme fremgangsmåde kan bruges internt, når virksomheden skal definere sine egne dårligt dækkede områder: Opgør, hvilke adresser og geografiske områder der i dag ligger under minimumskravet, og stil 30/3 Mbit/s plus taledækning som krav netop der i stedet for som et landsdækkende gennemsnit. Bemærk, at Energistyrelsens krav gjaldt den oplevede hastighed – kravet bør derfor knyttes til en målt oplevet hastighed hos brugeren, ikke til en teoretisk kapacitet på masten.

Taledækning skal stå som et selvstændigt krav i aftalen, hvis medarbejdere taler i telefon uden for kontoret. Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at de myndighedsfastsatte dækningskrav i frekvenstilladelser kan være formuleret som et areal- eller befolkningskrav, så et generelt dækningsløfte dokumenterer ikke dækningen på en navngiven adresse eller langs en bestemt rute. Stil derfor krav om taledækning på de adresser, hvor der arbejdes, og i de områder, hvor mobile medarbejdere færdes.

Verificér kravene med målinger

TDC's råd til hastighedstest er en konkret metode til at dokumentere, om forbindelsen lever op til kravet. Test med netværkskabel (LAN-kabel), ikke over wi-fi, da mange ting kan forstyrre wi-fi-signalet – fx mikrobølgeovn, radio eller babyalarm, som kører på samme frekvens. Er kabel ikke muligt, anbefaler TDC at stå cirka én meter fra routeren og være tilsluttet 5 GHz-netværket. Test gerne flere gange for et mere præcist resultat, luk baggrundsprogrammer som antivirus og firewall, og undgå at andre på adressen downloader filer eller bruger krævende streamingtjenester som Netflix eller MAX, mens du måler. Ældre computere (typisk mere end 10 år) og laptops uden strømforsyning tilsluttet måler lavere end forbindelsens reelle hastighed.

Ved meget høje hastigheder stiller målingen krav til udstyret. TDC oplyser for 1.000 Mbit-forbindelser, at netværkskortet skal understøtte 1.000 Mbit, at computeren skal have mindst 8 GB RAM og et 64-bit-styresystem, at styresystemet bør være opdateret, og at både switch og netværkskabel skal kunne trække hastigheden – kablet skal understøtte mere end 100 Mbit. Ellers måler man ikke forbindelsen, men udstyret.

Digitaliseringsstyrelsens Tjekditnet bruges til selve målingen: Indsæt eller tjek, at adressen er rigtig, vælg hvilken teknologi du måler på, start målingen, og brug ikke computeren til andet, mens den kører. Målinger kan kun foretages fra den adresse, hvor du aktuelt befinder dig, og resultatet knyttes til adressen, så det kan bruges som dokumentation for netop den lokation. På samme site kan virksomheden søge på adressen og se, hvem der udbyder bredbånd og mobil på stedet. Mål med kabel på flere tidspunkter – herunder i myldretiden kl. 19-23 – og gem resultaterne, så de kan lægges frem, hvis udbyderen skal dokumentere, at kravene er opfyldt.

Sådan verificerer du bredbåndskravene

Formulér kravene i aftalen eller udbuddet

Omsæt behovskortlægningen til målbare vilkår pr. lokation. Et krav bør indeholde: minimum download og minimum upload angivet hver for sig i Mbit/s, taledækning som ja/nej, kravet knyttet til navngivne adresser og til definerede geografiske områder (fx afgrænsede områder på 1x1 km efter Energistyrelsens model), om kravet gælder udendørs, indendørs eller begge steder, hvilken målemetode der lægges til grund (måling med netværkskabel fra adressen, antal målinger, hvilket udstyr), hvornår der måles (herunder i spidsbelastningsperioden), og hvordan der følges op med nye målinger og afhjælpning, hvis et krav ikke er opfyldt.

Kravene skal være retvisende i forhold til, hvad der kan leveres på adressen. Brug Tjekditnets søgning til at se, hvilke udbydere og teknologier der overhovedet er tilgængelige på de enkelte adresser, før minimumstallene fastsættes – et krav om 50-100 Mbit/s til en lokation med én bruger, der mest bruger mail og søgning, ligger over behovsguidens interval for den brug. Tjek samtidig, om udstyret på adressen kan måle den krævede hastighed, jf. TDC's krav til netværkskort, RAM, styresystem, switch og kabel ved 1.000 Mbit.

Tag højde for de forhold, der kan blokere opfyldelsen, jf. afsnittet "Dækningskrav: geografi, bygninger og mobilitet". Aftalen bør derfor beskrive, hvad der sker, hvis dækningen på en konkret adresse ikke kan etableres inden for perioden, hvordan indendørsdækningen skal løses, og hvem der afholder udgiften til hver del.

Krav til bredbånd og mobilt bredbånd i aftalen